|
|
Parforhold på markedet
Hvor er aktiemarkedet på vej hen?
Det er jo et godt spørgsmål, men ved at handle i to aktier ad gangen, så
den ene købes, mens den anden sælges, behøver man ikke svare på det.
AF POUL MALLING
Med muligheden for at låne aktier og sælge dem videre, såkaldt
baisse-handel, er der åbnet for anderledes investeringsstrategier.
Naturligvis kan man spekulere i, at aktien falder i kurs, så man kan købe
den tilbage billigere, men man kan også anvende strategier hentet fra
hedge-fondenes og de professionelle handleres verden.
Det grundlæggende problem, som alle markedsdeltagere har - at det er ret
svært at forudsige det generelle markeds udvikling - kan man nemlig prøve
at komme uden om. Hvis man f.eks. køber aktier i ét firma og sælger et
tilsvarende antal aktier i et andet firma, er man ikke længere afhængig af,
om markedet stiger eller falder. Man er kun afhængig af de to aktiers
relative kursudvikling, d.v.s. man er markedsneutral.
Udvælgelse af aktier
For at være så neutral som mulig vil man søge efter de to aktier i samme
branche. Hvis man f.eks. har købt aktier i Vestas og solgt »short« aktier i
Brøndby IF, har man stillet en vindmølleproducent og en fodboldklub op mod
hinanden, to brancher der intet har med hinanden at gøre. Det ville give
mere mening at stille Vestas over for NEG Micon eller Brøndby IF over for
AaB. Så vil f.eks. en uforudset konkurrence fra General Electric ramme
begge firmaer, mens et uventet fald i reklameindtægter vil skade begge
fodboldklubber. Man er altså »neutral« over for uforudsete udviklinger.
To strategier
Én måde at gribe det an på er følgende: Inden for samme branche er nogle
firmaer bedre end andre, så deres aktier vil derfor i længden outperforme
de øvrige. Strategien er så at købe aktier i det firma, man tror vil klare
sig bedst, og sælge »short« et tilsvarende antal aktier i et firma i samme
branche, som kludrer rundt i det.
Udgangspunktet er altså en fundamental analyse af firmaerne og ikke mindst
et langsigtet perspektiv. Men branchens op- og nedture som helhed behøver
man ikke spekulere på.
En anden tankegang bygger på, at kursen for firmaer i samme branche ofte
vil svinge indbyrdes på kort sigt. Hvis to selskabers aktiekurs altså har
»fjernet sig fra hinanden«, f.eks. inden for den seneste uges tid, er der
en vis sandsynlighed for, at de vil nærme sig hinanden igen. Den aktie, der
har klaret sig relativt bedst, vil man altså sælge »short«, og den aktie,
der har klaret sig dårligst, vil man så købe en tilsvarende mængde af.
Når så aktierne har nærmet sig hinanden igen, afsluttes handlerne. Perspektivet
her er typisk ret kort, måske helt ned til få dage, og man behøver ikke at
have det samme grundige kendskab til selskaberne. Til gengæld skal man have
mere føling med markedet fra dag til dag. Men igen er man neutral i forhold
til den generelle udvikling i branchen og i markedet.
Tidsforbrug
Som man kan se, er de to strategier principielt i modsætning til hinanden,
men man må holde sig forskellen i tid for øje, den første kan fungere i
måneder og år, den anden fra et par dage til få uger. Desuden vil man kunne
støde på selskaber, hvor det ene ikke er indlysende bedre end det andet, og
så vil den anden strategi give god mening, når der ellers er en stor
forskel i kursudviklingen.
Merger arbitrage
En særlig form for handler i par kommer på banen, når et børsnoteret
selskab vil overtage et andet børsnoteret selskab. For at fusionen skal gå
glat igennem hos aktionærerne, må det overtagende selskab betale en
overpris for aktierne. Kursen på det selskab, der overtager, vil altså
falde, fordi det skal betale en masse, mens kursen på det selskab, der
bliver overtaget, vil stige pga. overprisen.
Når en virksomhedsovertagelse kommer på tale, er det således oplagt at
sælge »short« det overtagende selskabs aktier og købe et tilsvarende antal
aktier i det firma, der bliver overtaget.
Denne type handel kaldes på engelsk »merger arbitrage« og er meget udbredt.
For at få succes med strategien skal man have en vis viden om, hvor sandsynlig
en fusion vil gå igennem hos myndighederne.
General Electric forsøg på at overtage Honeywell så i lang tid ud til at ville
lykkes. Kursforskellen mellem de to aktier var derfor mikroskopisk. Da så
EU-Kommissionen stillede for store krav til GE, og man opgav fusionen, blev en
masse »merger arbitrage«-handlere taget på det forkerte ben, og Honeywell-aktien
faldt som en sten.
I USA er der investeringsforeninger, som udelukkende spekulerer i merger
arbitrage. Typisk har det givet et afkast på ca. 10 pct. årligt op gennem
90erne, men efter at aktieboblen brast, blev den størrelse afkast pludselig
attraktiv, så mange penge begyndte at jage efter de stadig færre
virksomhedsfusioner, så denne type strategi har ikke været god på det
seneste.
|
|
|
