|
|
Den dansende spekulant
Succesfuld investering kræver en vis grad af systematisk metode, både for
hvornår man køber, sælger, og hvor meget man sætter på spil hver gang. Men
det kan gøres meget enkelt.
AF POUL MALLING
De fleste succesfulde aktiespekulanter har sat nogle regler for, hvornår de
køber eller sælger en aktie. Som privat investor er det absolut værd at
overveje, om ikke en gennemtænkt metode kunne give et bedre resultat end at
stole på ens »sjette sans« eller hvad bankrådgiveren foreslår.
De færreste af os er synske, og ved at gennemgå gamle handler kan man sandsynligvis få
øje på en fjollet adfærd, f.eks. en tendens til at sælge sine vindere for
tidligt eller holde fast ved sine tabere hele vejen ned.
Som et eksempel på en metode kan vi kigge på det enkleste system jeg er
stødt på, Nicolas Darvas' og hans »boks-system«.
Darvas lavede i slutningen af 1950erne en lille stjernerække af handler,
hvorved han på halvandet år mangedoblede sin lille handelskapital, fra ca.
10.000 dollar til to millioner.
Derefter skrev han en bog med den sigende titel »Hvordan jeg
tjente 2.000.000 dollars på aktiemarkedet«, der blev en bestseller.
Systemet hos Darvas bestod af tre dele: En udvælgelse af mulige aktier til
køb. En metode til at købe, hvis aktien opførte sig som forventet. Endelig
en metode til at tage profitten (eller tabet), når aktien faldt tilbage.
Udvælgelse af aktier
De aktier, Darvas interesserede sig for, var aktier der udviste styrke og
fremdrift, d.v.s. momentum. Han ledte efter tidens mode på markedet,
hvilket var firmaer der fremstillede tekniske ting som kameraer,
raketbrændstof, våben, lommeregnere eller endda filtercigaretter.
Han så også bort fra gårsdagens stjerner, og koncentrerede sig om mindre
selskaber, der havde »sovet tornerosesøvn« længe. Når kursen begyndte at
stige op i nye luftlag, hvor aktiekursen ikke havde befundet sig før, slog
han til.
Desuden mente han, at der skulle være stigende indtægter, men
først og fremmest skulle aktiekursen vise stigende tendens, og herunder
skulle volumen, altså antallet af aktier der blev handlet, være stigende.
Dette vågnende momentum var langt den vigtigste faktor.
Køb af aktien
Darvas hyldede princippet »køb dyrt, sælg dyrere«. Hvis den aktie, han var
interesseret i, blev handlet frem og tilbage mellem 33 og 37 dollar,
instruerede han sin børsmægler om kun at købe den, hvis den steg ud over de
37 dollar, f.eks. 37,5. Hvis den så steg til 41, og derpå faldt lidt
tilbage, ville et nyt interval være etableret. Viste den senere en stigende
tendens, f.eks. ved overskridelse af 41, ville Darvas købe en portion
aktier igen.
Salg af aktien
Når en aktie blev handlet frem og tilbage mellem f.eks. 41 og 36 dollar i
en periode, ville Darvas afsende en ordre til at sælge, hvis aktien faldt
under 36 dollar. Og efterhånden som aktien steg, ville denne »stop-loss«
grænse flytte med opad, efterhånden som der opstod nye intervaller, eller
»bokse« som han kaldte det.
Positionsstørrelse
På Darvas' tid var det meget dyrt at handle aktier og han var derfor nødt
til at satse al sin handelskapital hver gang han spekulerede. Det er der jo
ingen grund til i dag.
Positionsstørrelser er et større emne, men som tommelfingerregel er det
sjældent en god ide at satse mere end to pct. af sin kapital på en ide.
Skønner man altså, at der er risiko for et tab på f.eks. 10 pct. i en aktie,
så bør man kun sætte en femtedel af sin handelskapital i denne aktie.
Nicolas Darvas' metode er naturligvis bedst egnet til den type marked vi
oplevede i 1990'erne. Hans insisteren på, at aktierne skulle have
indtægter, havde ganske vist holdt ham ude af mange internetaktier, men der
var nok at tage af alligevel. Derimod har der de sidste par år været få af
denne type momentum-aktier.
En meget stærk sektor som f.eks. lokalbankerne, der lige som det amerikanske
sidestykke »Savings and Loans« har klaret sig overordentligt godt, indeholder
ikke de krævede elementer af momentum. De har tjent gode penge på den store
forskel på kort og lang rente, men kan næppe betegnes som modeprægede aktier.
Fra dansegulvet til Wall Street
Nicolas Darvas var en meget dygtig danser og optrådte i natklubber overalt
i USA og Canada. I forbindelse med et danse-engagement kom han i besiddelse
af 6.000 aktier i et lille mineselskab, Brilund.
Seks måneder senere solgte han dem og tjente 8.000 dollar. Derefter var han
»hooked« og prøvede alle mulige og umulige metoder til at gentage successen,
lige fra fundamental analyse, ranking-systemer, mikroaktier o.s.v., indtil han
var på kanten af at gå bankerot.
Grundige studier fik ham derefter på sporet af ovenstående system i 1957.
På samme tid skrev han kontrakt på en to-årig verdensturne med sit
dansenummer, og interessant nok begyndte han først for alvor at tjene store
penge på aktiemarkedet på denne turne.
Datidens kommunikationslinier var en del dårligere end vi kan forestille os
i dag. I hele Kathmandu, hovedstaden i Nepal, var der således angiveligt
kun en enkelt telegraf, i den indiske ambassade.
Den eneste information Darvas derfor kunne få, var forsinkede kursgrafer fra
ugeskriftet Barrons, der blev sendt pr. post, og de telegrammer om udvalgte aktiers
kursbevægelser, hans børsmæglere telegraferede til ham.
Hvad der i øvrigt skete af truende politiske udviklinger, kriser i
erhvervslivet o.s.v. kunne han ikke vide noget som helst om. Derfor måtte
han blot koncentrere sig om, hvad aktiekurserne fortalte ham, og så handle
derefter.
Og så begyndte han at tjene de store penge, på 18 måneder to
millioner dollars, hvilket i vore dage ville være en meget stor formue.
Den bog han sidenhen skrev om sit eventyr blev en bestseller i 1960, og er
meget læseværdig selv i dag. Men som en antydning af, hvilken kolossal
fokusering det krævede for at få succes på aktiemarkedet, så står der intet
i bogen, som ikke direkte havde at gøre med hans spekulationer. At han
havde en dansepartner, Julia, som jo ellers må have være tæt på hele
forløbet, nævnes f.eks. kun en enkelt gang i slutningen af bogen.
»How I Made $ 2,000,000 In The Stock Market« by Nicolas Darvas, A Lyle
Stuart Book, Carol Publishing Group.
Darvas test
Darvas' system er i fagsproget et »channel breakout system« med en
»trailing stoploss«. På godt dansk menes der et system, der køber når en
aktie når en ny højde inden for et nærmere fastsat tidsinterval.
Underneden er der sat et niveau, som aktien sælges til, hvis den falder derned. Dette
niveau kan kun flyttes opad, aldrig ned, så hvis aktien ikke stiger, sælger
man den.
Det virker instinktivt forkert at købe, når kursen er nået nye højder, og
sælge når aktien falder og er blevet billigere. Derfor er det en god idé at
teste sådan en tankegang på så stort antal aktier man kan overkomme. Så
lærer man også, hvilke faldgruber der er i et system.
For nemheds skyld er her vist et »system« der ikke er præcist som Darvas',
men ligner. Til gengæld er det nemt at teste:
Køb dagen efter at aktien når en ny 52-uger top. Sælg dagen efter, at
aktien falder til en ny 4-uger bund (skal også gælde slutkurs).
Resultat for Vestas:
Købt:
23. apr. 1999 i kurs 47,5
Solgt:
23. nov. 2000 i kurs 440.
Resultat NEG Micon:
Købt 7. jul. 1997: 72,37
Solgt: 25. nov. 97: 77,13
Købt: 6. jan. 1998: 97,65
Solgt: 18. jul. 1998: 123
Købt: 5. nov. 98: 136,62
Solgt: 30. nov. 98: 123, 40
Købt: 23. mar. 99: 144,55
Solgt: 9. aug. 99: 200,96
Købt: 2. feb. 2000: 270
Solgt: 18. apr. 2000: 358
Købt: 26. sep. 2000: 458
Solgt: 22. nov. 2000: 439
Købt: 22. jan. 2001: 495
Solgt: 27. feb. 2001: 410
Som man kan se, var dette »system« perfekt til den elegante stigning i
Vestas, mens den meget hakkende kurs i NEG Micon fik investoren ind og ud
af aktien hele tiden. Resultatet var også, at man fik sin investering mere
end otte gange igen i Vestas, mens man - fraset kommission - ikke engang
fordoblede sin investering på den store stigning i NEG Micon.
En tilsvarende test med aktier i USA viser et tilsvarende billede.
Ovenstående system ville over de sidste 10 år have givet 836 pct. i Intel,
mens firmaer som General Motors og International Paper ville have givet
henholdsvis -64 pct. og -4 pct.
De sidstnævnte, cykliske aktier er netop hvad denne teknik ikke er beregnet
på, så Danisco eller Carlsberg skal bestemt ikke købes med denne teknik.
|
|
|
